Julehyggedag

 

Torsdag d. 13. december afholdt hele produktionsskolen en fælles julehyggedag.  Deltagerrådet havde stået for en stor del af planlægningen.

Eleverne begyndte hyggedagen med morgenmad på de forskellige værksteder. Flere af eleverne dystede i det klassiske pakkespil efter rundstykkerne. Det gik heftigt for sig, terningerne blev ivrigt slået.

Senere stod Deltagerrådet for et nisseløb i værkstedshallen, og lærerne forberedte lækker julemad til eleverne. Julemiddagen blev serveret i kantinen. Menuen bestod af klassisk, dansk julemad: steg, and, rødkål, kartofler og brun sovs. Til dessert var der naturligvis risalamande, og næsten det hele blev spist! Hele seks elever fik derfor en fin mandelgave med hjem under armen.

Traditionen tro var der banko efter middagen.  Det blev en længere seance, hvor der eleverne var meget koncentrerede på spillet. Men der var også fine præmier på spil 🙂

Det var en rigtig fin torsdag!

 

Juledekorationerne var lavet af kreativlinjen.
3 elever klar til nisseløb.
Varme, hvide kartofler.
Lune, brune kartofler.
Flæskesvær med sprøde svær.
Der ventes på et “værs’go” fra køkkenet.
Mandelgaverne pakket og klar til at finde sine ejermænd og ejerkvinder.
Søren tjekker om Sune har banko.