Foredrag med Jannik

VPS har haft besøg af Jannik, der har en barsk forhistorie som stofmisbruger og hjemløs. Jannik fortalte om sin livshistorie og de mange år han har spildt i det hårde miljø. Jannik fortalte også om de store omkostninger, hans livsførelse har ført med sig; domme, samvittighedskvaler, afsavn m.m.

Idag har Jannik 3 uddannelser bag sig – meget usædvanligt for et menneske, der har været så langt ude som ham. Hans liv er stadig ikke bare en dans på roser.

Det var et spændende og meget råt indblik ind i en anden verden.

Vellykket Åben Skole

Torsdag d. 21. februar kunne interesserede besøge den nuværende produktionsskole og høre om den nye uddannelse FGU, som løber af stablen august 2019.

I dagene op til Åben Skole havde eleverne på KUU og Viborg Produktionsskole ryddet op og forberedt, så stedet var klar til at tage imod besøgende.

Over 100 gæster kom for at høre om FGU og bese nogle af de lokaler, der bliver hjemsted for uddannelsen efter sommerferien.  En hel del besøgende fik sig også en snak med nogle af de ansatte.

Det skal blive spændende at få uddannelsen igang og tage imod de kommende FGU-elever.

Klik på linket nedenfor og se TV Midtvests dækning af arrangementet Åben Skole:

https://www.tvmidtvest.dk/artikel/nyt-tilbud-skal-hjaelpe-skoletraette-elever-videre#

Tre elever i GUIDE-trøjer klar til at tage imod besøgende og dele brochurer ud.
I kantinen kunne man nyde en fyldt croissant.
En pæn flok mennesker var mødt op til at bese FGU’ens lokaler.
Et par besøgende runder det nuværende vejlederkontor.
Klar til oplæg i kantinen ved Heine Bøgild.
Et konkret bud på hvordan man i FGU’en kan arbejde med både dansk og matematik i praksis.

 

Plus på kontoen

Astrid fra Forbrugerrådet var d. 30. januar forbi Viborg Produktionsskole, hvor hun talte om privatøkonomi med skolens elever.

Der blev bl.a. plads til at sammenligne 3 telefon-lån og udpege det billigste. Desuden udfordrede eleverne hinanden i ordkendskab med ord såsom rykker, budget, kviklån og RKI.

Astrid syntes, at skolens unge mennesker var rigtig gode. De formåede endda at svare enstemmigt korrekt på en bestemt (og svær) opgave. “Det sker meget sjældent”, udbrød hun.

Alt i alt en informativ og god formiddag!

En fyldt skolenkantine.
Astrid fortæller lidt om banklån.
Michael og Mohammad taler om ordet “skat”. Hvad er det? Hvor meget er det? Og hvorfor skal vi betale det?
Ord der er gode at kende til 🙂